Varm feber er forbundet til én gud, og kold feber til en anden.

 

Pensionister som drikker Kingfisher Gold blandet op med 7up.

 

Du talte med en mand som solgte trommer. Han boede i Delhi, men rejste de over tusind kilometer (slå efter – hvor mange kilometer er der?) til Kochi for at sælge sine trommer. Så efterlod han kone og barn i nogle måneder og lejede et værelse til 4000 rupeés om måneden. Nogle dage solgte han ingen trommer, nogle dage solgte han tre. Det kunne åbenbart betale sig. Du købte ikke nogen tromme, havde ikke brug for én, kan i det hele taget ikke se dig selv som trommeslager. Violinist måske. Som din far. Men du spiller ikke.

 

Og du talte med natportieren på vores B&B (1100 rupeés pr. overnatning): Et hans børn var sygt, så hans kone måtte gå hjemme og passe på det. Så hun kunne ikke tjene penge. Om dagen kørte han så rickshaw, for at få familien til at løbe rundt. Han var aldrig hjemme. Barnet var sygt.

 

I Kochi kalder man richshawsene for Ferrarier. Det er sådan noget charterturister synes er sjovt, sådan noget de kan tage med sig hjem: Vi kørte i Ferrari hver dag. Sådan er det i Kochi. Jeg har hørt at det er meget ubehageligt at køre i en Ferrari, at den er meget hård, at affjedringen er hård, så man kan virkelig kan mærke at man kører, det er en meget fysisk, en meget kropslig, oplevelse, der er meget i nærvær i en Ferrari.

 

Solen står op, solen går ned.

 

Vi ryger tjald under et stort træ, og en hund følger os til det næste træ, hvor vi osse ryger tjald. Vi har aldrig før i vores liv siddet på rødderne af så stort et træ. Fotografierne er meget mørke, man kan næsten ikke se noget, skygger i skygger i skygger, fordi jeg ikke bryder mig om at bruge blitz, det er så voldsomt, så kunstigt, så grimt, så dødt, så kyklopøje. Det bryder jeg mig ikke om. Månen lyst dovent mellem grenene og bladene som om den ikke havde noget bedre at give sig til. Badet i et dovent lys. Alle elsker månen, alle er forrykte, alle.

 

Så havde vi været der.

 

Vi går meget lang ture i heden, vi sveder voldsomt. Du mindre end jeg. Jeg kan virkelig svede. Tror osse det har noget med medicinen at gøre. At det fucker med min forbrænding. Lægen siger at det jo er sundt at svede. Så sagde jeg ikke noget. Jeg kan ikke danse på natklub.

 

I toget er der ikke glas i vinduerne, men tremmer for. 2nd Class Sleeper, Non-AC. Sædderne er betrukket med plastic. Man sveder skidtet ind gennem buksestoffet til huden. Det rokker så meget at det er svært at skrive. Så varmt at det er svært at tænke.

 

 

Fotografier fra havneområde i Kanyakumari: Candy Island de/construction.

 

Krager hos Rampuri + krager i antrobog + krager i kirken i Kanyakumari. Krager.

 

Bananer: Store aks – en græssort.

 

I Kanyakumari fik vi nok den bedste banan vi nogensinde har smagt. At de er så små og hurtigt modne, der skind så tyndt, at man ikke kan transportere dem til Europa. CoOp er bevidste om sagen, har du læst et sted, du ved overraskende meget om bananer, du har selv plukket dem i kibbutz i Israel.

 

Assimilation: Den assimilerede inder som er antropolog på vegne af kolonimagten.

 

Assimilation af stammer i Western Ghats.

 

Hvorfor er der ingen måger i Kanyakumari?

 

Vi så to grønne papegøjer + en påfugl gennem vinduet i toget, det meget varme tog til Indiens ende.

 

Myrerne forfølger dig. Først i Gokarna hvor de indtog din taske, og senere forsøgte at indtage dig mens du sov. Eller var det allerede på jungleturen, hvor myreren bed os i hælene. Eller da du tog et foto af bladskærerne.

 

Senere den nat hørte vi to store eksplosioner. Ikke til at sige, hvad det var.

 

Det er også varmen.

 

 

 

 

Havanna-association – de ryger små cigarer op havnen.

 

 

(vi hører Bob Marley)

 

Alle de mange højttalere som spiller høj musik. Kulturclash – kulturkamp.

 

Vinden blæser konstant og tilsyneladende fra alle retninger på én gang. Det er som at være i en mild tornado. Hvirvlerne fra stedet hvor tre oceaner mødes.

 

Caritas Norge har sponsoreret kirken —-

 

 

Eller er det samme kultur som udtrykker sig på mangfoldige måder. Hvad fanden er kultur overhovedet for noget?

 

Jeg bliver rundtosset.

 

Og hvad er det derude i det fjerne, de to gyldne kupler.

 

Og længere ude: Vindmøller.

 

Vi er reflekterende sanser.

 

Farverne er meget stærke her.

 

Måske har du taget myrerne med dig. Det går pludselig op for mig, at det nok er det, der sker. Så har du måske efterladt dig lidt arvemasse, grundlag for en række udflytterkolonier undervejs. Og så i tog og rickshaws. Du er et værtsdyr.

 

 

Hvad skal vi gøre, hvis vores venner fra Om Beach pludselig dukker op her. Hvis de har fulgt myresporet. Det er tvivlsomt. De er fastliggere. Og Cian har for meget noia til at bevæge sig. Og han kan ikke undvære sin hash. Og vi har kun pot. Og det lader ikke til at det er særlig let at skaffe sig noget at ryge her. Vi er kommet udenfor the Hippie Trail, ingen pløsebukser her. – Han var ellers vældig glad for mit snus, Cian, han havde hele tiden fingrene i æsken. Da vi sad og hang ud i palmelunden. Det er allerede længe siden; vi er inde i en rytme nu. Ingen vej tilbage, rytmen fører os frem, vi kan ikke gøre andet end at følge med. Ellers kollapser vi.

 

– Snusæskens gyldne låg skinnede i solen, helt uimodståeligt for de lange, spinkle fingre.

 

Brug antropologisk stil, mime den indisk-britiske antropolog. Evt. Fotografier.

 

Selve rejsen er med som subjektivt aftryk / tydelig afsenderposition.

 

Anekdoten: I familie med eventyr og myter – den folkelige fortælling.

 

 

Vi ser Pirates of the Caribien på TV. (skriv om dem).      

 

  Vi var i de to største templer i dag: Det lyse og det mørke.

 

Jeg har Shivabogen med, men læser ikke i den.

 

 

Shivatemplet integreret i omgivelserne: som en kunstig grotte.

 

 

Her er det de kristne som larmer. Til gengæld er hinduerne bemærkelsesværdigt stilfærdige.

 

 

Hvilken gud så vi derinde, i de templer.

 

Vi skal hele tiden betale baksheesh – små beløb for at få opbevaret sko og kamera, som vi ikke må tage med ind – og vi skal betale for at komme ind og se guden, og betale for at få lidt pujapulver ved guden: 5 til kamera og 5 for skjorte, 10 for guden, 10 for pulveret, og 10 til sko og 50 i indgang. Markedet var gledet ind i templet, ligesom templet var gledet ind i markedet. 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s