bare et navn nogle mønstre

 

Mit liv er en drøm, et underligt væv som i glimt har den klareste logik. At det faktisk hænger sammen. At det får en ende.

 

De myrer som du bærer med dig, som du efterhånden drysser fra dig i svedige togkupeer, på excentriske hotelværelser; alle de små nye kolonier som måske opstår.

 

Jeg efterlod en dansk femkrone i Kanyakumari. Vi breder os. Som alt breder sig. Livets hovedløse rebelske kværnen derudaf, afprøvende uendelige nye former. Noget dør ud og andet fortsætter med at blive noget stadigt nyt indtil Solen svulmer op og brænder alt til aske, nye atomare forbindelser.      

 

Der står et herligt slot derude i disen og flimrer og længere ude er der vindmøller lavet af Vestas i Jylland. Samme fabrik som har lavet de vindmøller man kan se fra vinduet i mit barndomsværelse. Min første udsigt. Næsten som om de to steder altid havde været forbundet: Kanyakumari og Fjerritslev. Indiens sydspids og landet mellem hav og fjord. Solgudindens stad og den glade handelsby. Stedet hvor tre have mødes og Bulbjerg. Men det er en drøm. Man kunne lave lignende samstillinger mellem en lang række andre steder. Det er ikke en skæbne, det er bare et plot. En sti gennem alle mulige forbindelser. En eller anden sti. Men udenom ligger havet. Og man bygger både, og man bygger rumraketter. 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s