man vælger ikke selv sine kampe

fortsættelse følger

 

det daglige liv

 

alle de myter som er til salg. et flimrende, farvestrålenede overbud, løfte om skønhed og langt, godt liv.

den har vi hørt før. og vi kaster med grus.

 

 

som siden før i går med bl.a. kragens næb, myggens stik og omegn.

 

det er det stadig samme som hele tiden skal læses på ny.

 

 

tidligere i dag var jeg på vej tilbage til min lejlighed i bus nr. 18

mod Frihenden St. for at det ikke skal være løgn: det lyder som friske danske sommersange.

men det er faktisk den bus jeg skal med, når jeg er på vej fra atelieret på hjørnet af Nannasgade og Rådmandsvej til min lejlighed på Frederiksberg, lige ved haven. Somme tider om om sommeren, og hvis vinden er i den helt rigtige retning lugter der af elefanter der hvor jeg bor.

men så, i bussen nr. 18 mod Friheden St. etc., fik jeg en sms fra min kæreste som er i Istanbul og skrev om at skopudserne har et trick, hvor de taber deres børste, og hvis man så samler den op, får man en skopudsning som tak, men den er ikke gratis. jeg skrev tilbage at lige nu, mens jeg sad i bussen så jeg på en lille tv-skærm at der tidligere på dagen havde været optøjer i Ankara, politiet havde brugt vandkanon, og den mand som den 1. april havde sat ild til sig selv foran Brøndby Rådhus er død af sine forbrændinger, motivet er fortsat ukendt. min kæreste skriver tilbage at stemningen er anspændt dernede, alle snakker politik, de var samme med hendes venindes kurdiske veninde i går, hun sagde også der ville komme optøjer i Ankara, der er ikke noget her, indtil videre, de er begyndt at tælle stemmer igen, der er fundet brændte stemmesedler, sække med stemmesedler i skraldespandene, elektriciteten blev slukket, da stemmesedlerne skulle tælles, mange mange, også unge her rent faktisk stemt AKP, det er hvad vi hører i hvert fald, propagandaen kommer fra begge sider, det er svært at følge med, begge sider, alle sider, ved det ikke, det er denne mistro, som er forståelig, men som også kan ende i falliterklæring, godt med demo, på trods af vandkanoner. jeg skal hjem og finde de objekter som skal med i vores udgivelse Bålene brænder, jeg havde i første omgang glemt at få dem med, så nu må jeg tilbage, og kan naturligvis ikke huske hvor jeg har lagt dem. blodet løber fra ansigtet, sveden springer på panden.

 

fortsættelse følger.

 

jeg har engang spist for meget melon.

 

jeg spiller ikke violin.

jeg spiller violin.

 

alle har haft ondt for tænder.

 

fortsættelse følger

 

det er afgørende at vi bliver ved med at fortælle os selv for os selv og fortælle hinanden for hinanden, og det er afgørende at vi lytter. jeg forsøger at gøre en dyd ud af kunsten her, det er muligt. jeg læser johannes l. madsen op med usynlige vinger og svirrende på den anden side ophængt som det øvrige i tæt ved myg ved vedhæng i det uendelige lige så blåt hvor noget helt andet men ikke end piskende sandkorn pifter omkring slaskende i solskin der hænger som et våd fra vedhæng til drivende skyer af skyer og vi er her bare. når vi står på kanten af Ekkodalen er der stadig en afstand mellem os. det stivner og det er døende. husblas i håret på kvinder og mænd, asfalt og opkast, hunde der vender hjem. jeg skiver en liste over de smukkeste ting, inviterer al verden ned i den smalleste seng. jeg gad godt vide hvad bjørns oprindelige omkvæd var, hvordan teksten så ud inden nikolaj nørlund kom ind, endnu en nat at holde hånd i, det kan jeg rigtig godt lide, når tingene lander sine egne steder, at der er blevet givet slip.

verden er en vild planet. her er al mulig slags liv. et oprør egentlig , mod sten og ild, at lære at bemestre det, stille det i sin vindueskarm, tage det med hjem.

jeg spiser lige noget havregryn med sukker og mælk.

ude i køkkenet forsøger jeg at vække en plante fra døden. pludselig visnede den bare, pludselig var det efterår. jo slet ikke i overensstemmelse med verden udenfor vinduet. men der kommer mere lys i køkkenet end på mit værelse, så nu er mit håb at planten står derude og synkroniserer. men måske er den bare død. måske overvandede jeg den her den anden dag.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s