ok fandens mad brændte på glemte lissom bare at den stod derude på 3, bare stod der og holdt sig varm. noget rimelig slat som jeg tog med hjem fra arbejde den anden dag fordi den kræsne hjerneskade alligevel ikke ville spise det. så ku jeg da. nu er det brændt på.

drømmer mange drømme for tiden. står og vakler ved en kant som sædvanlig.

det her liv. den her synkende skude som ikke er sunket endnu men som jeg godt ved vil synke. kære menneskebarn lil.

at man har en udløbsdato at man ikke ved hvornår den dato er. jeg har været et sted i mit søtte  liv hvor jeg ikke ku vente. men så på et tidspunkt begyndte jeg at tænke at selvom gaven er en stor og besværlig lort, så er det en gave, og det er med at åbne den så meget som den kan åbnes mens den kan åbnes. hører noget heavy og blir rørt over voldsomheden manden som råber sit aggressive overskud ud. hvad skal man stille op med at være på den måde osse, klichémandfolk, at være aggressiv have så meget destruktion i sig. ville smadre. kende det at kunne smadre men lade være.

længes efter at få lov. en situation hvor det er ok. helt skrækkeligt at jeg engang sad og snakkede med en ung fyr på louises det smadrede natværtshus, og han fortalte om han havde dræbt mennesker, været i afghanistan og skudt mennesker, de var blevet omringet lokket i et baghold og han var sergent, han var god til det, det var derfor han var der, ikke fordi han syntes det var en retfærdig kamp, men der skulle jo være slåskamp og han var god til det, når nogen skulle slås vidste han at han kunne redde liv ved fx at tage liv. og det havde han gjort.

han havde dræbt mennesker. sigtet og de var faldet om og de var døde. mennesker med liv og tanker og overbevisninger og kærlighed og fejl og mangler og mennesker som spiste og sked og var bange og glade. mennesker. ja. og jeg sad der og var misundelig. ville gerne have den erfaring. hvad skal jeg sige til det. mene om det. har engang banket én, tæsket én så blodet sprang. men det var ham som begyndte. og da politiet kom og holdt mig fast, tænkte jeg pis, tænkte jeg at nu var det slut, nu fik jeg en dom, og jeg så fyren med blod i ansigtet efter mine slag.

jeg ville smadre ham. det var alt jeg ville. så kom politiet. men jeg slap, for det var ham der begyndte. ham der blev slæbt med på stationen. vidnerne sagde: han kunne ikke gøre andet, det var ham idioten der begyndte, det var selvforsvar. men jeg fortsatte med at slå efter at jeg havde vundet, efter at han havde lært at mig skulle han ikke fucke med.

jeg har det i mig. går rundt med det.

den latente aggression er noget jeg osse skriver på.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s