Menneskets sind, dets selvforståelse, alt hvad et menneske sanser, tænker, føler, handler og gør er noget det har lånt og fået overdraget fra samfundet.

Sindet er ikke isolerede eller selvstændige begivenheder som folk bilder sig ind, de er reaktioner i en uendelig lang og mangfoldig kæde som man kalder samfundet. Det som ophøjes og tilegnes guddommelig status – er drømmen om det personlige, et ufattelig snævert og tilfældigt udsnit af et stort, kollektivt reference felt. Selv vores navn, sprog, meninger og værdier har vi fået fra samfundet.

 

Der er intet individuelt over det overhoved. Det individuelle kan ikke defineres uden at det mistes. Det er ikke muligt at stille spørgsmål ved individet, for det kan ikke hverken sammenlignes, kopieres og derfor heller ikke artikuleres, navngives, på nogen måde bevares eller udtrykkes ud over gennem dets egen respons. Derfor kan det heller ikke stimuleres på nogen særlig måde. Det stimuleres på alle måder. Individet er altid nyt. Det eneste individet kan er at genkende sig selv i sine omgivelser, på stadig nye måder. Ingen kan ærligt bekræfte hvem de er, uden at låne fra samfundet (låne betyder at det vil blive afleveret igen!) og derved erstatte individet med ideerne om det, og miste det.

– Andreas Trägårdh

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s