Han fortæller om sine oplevelser under påvirkning af svampe, psilocybin;

at han stod i Botanisk Have i Aarhus og indså at træer osse gror nedad, at de er manifesteringer af en kontrakt med himmel og jord, at vand er formidleren af denne kontrakt, uegennyttigt, at vand er det stof som muliggør det oprør imod den strengt fysiske natur, som den organiske natur, livet, er. Oprør fører til forandring, og det sker bare, det er det ufattelige, det vi kalder det mystiske, eller gud, og prisen for denne forandring som blot sker, for at flere forandringer kan ske, er døden. Ethvert oprør er et martyrium, hele tiden går celler til, for at nye kan komme til. Han så at trækroner og lunger er i familie, at de er ens, men med modsatte fortegn; hvor trækroner forvandler kulilte til ilt, forvandler lunger ilt til kulilte; vi trækker hinandens vejr. Og en anden gang, på et diskotek i København, oplevede han at have ubegrænset og gengældt kærlighed til alt levende; ikke bare de andre mennesker derinde elskede han, men også de afklippede roser i vand på bordene, og hvis der havde været hunde eller katte der, havde han også elsket dem, og ville have været elsket af dem, han dansede hele natten og uddelte kram uden at ville have sex med nogen af dem han uddelte kram til.

*

Han griner og siger at engang oplevede han endda at elske både sten og vejskilte, men det var et andet stof, han var på ved den lejlighed; ketamin, et stof man især bruger til at bedøve heste med, og netop påvirker åndedrættet, iltningen af kroppens væv.

*

Hun lytter uden at sige et ord, føler næsten at hun oplever det han har oplevet. Hun vil gerne opleve det samme, men føler osse frygt, for kan hun håndtere det? Kan man stole på hvad det er der sker med én? Er det sandt? Det er ikke nøjagtig sådan hun tænker det, ikke med de ord, jeg her bruger: Åbner stoffet for noget som allerede findes i én, noget man godt ved, men ikke normalt har adgang til, eller er det helt og holdent stoffet som taler, bringer det én ud af fatningen; med andre ord: er det fuld af løgn? Kan man blive vanvittig af det?

*

Hun stoler på ham. Eller det vil hun gerne. For: han kan ikke holde styr på en skid, få sine regninger betalt, møde op til tiden, hans værelse er ét rod, hun vil helst at de mødes hos hende, det stresser hende med de bunker af tøj og bøger, at det ikke er til at se hvor det ene ender og det andet begynder, hvor noget hører til. Og hun kan mærke på ham, at han osse selv lider under det, altid at skulle lede efter noget, at ingenting nogensinde ligger på sin plads, fordi det ikke har nogen plads. Hvor mange svampe har han rent faktisk taget? Hvor mange stoffer? Når hun spørger om han ikke har oplevet noget ubehageligt, svarer han altid: Ikke rigtigt. Hvad skal hun lægge i det?

*

Han ved godt at han overdriver; så mange svampe har han heller ikke taget, så meget psykedelika. Han får det til at lyde af mere. Han gør sig til. Det plager ham, men han kan ikke lade være. Han overbeviser sig selv om at der findes noget som hedder poetisk sandhed, og at det står over sandheden.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s