Vanskeligt at forestille sig, at det alt sammen fortsætter eksisterer også i dette øjeblik

hvor jeg sidder midt om natten på Solvej Frederiksberg og skriver   at cyklerne klirrer ned mod ghatsene   bålene brænder            flammerne    fortærer i dette øjeblik   endnu en menneskekrop     som bøgerne i stakke og på reoler omkring mig    utydeligt sanset gennem øjenkrogen   alle de tekster   som mumler sammen for mit indre øre    alle disse tekster   som netop nu for mig  kun eksisterer i en uklar forstand   som bygninger set gennem tåge    eller som bygninger bag en bjergryg    kun eksisterer i sig selv    fjernt fra mig       først når jeg tager     bogen ned og åbner den   går ind i huset   giver det mening   læser min bevidsthed   mening ind i disse atomare forbindelser      men der er så mange bevidstheder   og hvem er jeg når jeg sover   og myggene sværmer omkring mig     lugter mit søde blod    drages mod min krop

det næste måltid

Højre er frem              venstre er tilbage   syd ned   nord op

vi stod med kortet i hånden           og den gade vi stod på           fandtes ikke     vi var væk     så lugter man sig frem    bålene igen og igen    jeg har sagt det mange gange    jeg har forliget mig med døden    med det at jeg skal miste      som om det var sandt    jeg er træt af at dem jeg elsker dør   at de skal dø

 

Vi søgte op i bjergene   bondefatters døde fod   og snart ville resten af ham  også være væk  vi så døden i hans øjne  hørte den i  hans sløve ord   han havde noget creme     han spiste en sandwich    røg lidt ganja  men han var død    altid vender man tilbage til vandet    parvati river hvor vores fødder blev smurt ind i olie   smidt ud   et sted længere oppe    og i amritsar   det hellige vand   hvor en krage landede og forvandledes til en   svane    vi rørte det ikke    ud til den hellige bog i det gyldne tempel på den hellige ø    vi blev fotograferet igen og om igen   vi var guld   bare det at røre ved os   at fange vores blik    afsmitningen kan redde et liv   vi sad i  den park hvor englænderne   nedskød hundreder af ubevæbnede indere   en massakre   der findes i virkeligheden kun tal på   projektilerne   og statistik    over hvor mange kroppe projektiler kan forventes at ramme    vi berørte skudhullerne  og blev fotograferet med   lokale børn på vores skød      støv så meget støv i vores øjne   vi var glade for vores hotelværelse   vores slik  vores indkøbte  tjald fra de høje bjerge    så vi kunne komme væk

jeg ved ikke hvordan     geometriske hallucinationer

forklare hvad jeg har set

men ikke forstået          hvad jeg ved

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s