De teologiske poeter så nu, ud fra en yderst rå fysik, disse to metafysiske ideer i mennesket: at være og at eksistere [ital. sussistere: egl. livsunderhold, subsistens]. De heroiske latinere forstod afgjort det at være på en temmelig grov måde, nemlig “at spise”; dette må have været den første betydning af sum [jeg er], som senere blev brugt om både det ene og det andet; dette er også i overensstemmelse med vores dages bønder, der i stedet for at sige, at den syge lever endnu siger, at han spiser endnu. For sum i betydningen “at være” er yderst abstrakt, idet det overskrider alle de enkelte former for væren; det er yderst flydende, for det gennemtrænger alle værensformer; det er yderst rent, for det er ikke begrænset af noget værende. De mente at substansen, som betyder noget, som ligger under eller understøtter, er i hælene, for mennesket opretholdes [ital. sussiste] af fodsålerne; derfor bar Achilleus sine tilskikkelser i hælene, for der var hans skæbne, det vil sige livets og dødens lod.

– Giambattista Vico i Den nye videnskab

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s