De kan se deres egen ånde,

når de puster ud, når ånden pustes ud.

Det må endelig ikke blive for smukt, han holder det ikke ud. Det er januar. Dampskyerne blander sig med hinanden foran deres rødmossede ansigter, blodet som løber ud i de mindste kapillærer for at modstå nedkølingen. I et af Kaptajn Scotts afskedsbreve undskylder han sin håndskrift, det er minus alt for mange grader, og har været sådan i lang tid, og han er døende.

De er i Dyrehaven.

Han har for nylig haft en drøm, hvor han i et antikvariat fandt manuskriptet til sæbeoperaen Dallas på en støvet hylde og var henrykt, indså pludselig at det var et mesterværk på linje med Odysseen og Den guddommelige Komedie etc. Der er ikke grænser for hvor mange lofter og kældergange han har kravlet og klatret rundt i i søvne, gamle bunkers i varme skove, underjordiske kirker, ufattelig skønhed to kilometer under jordens overfalde, og alt dette er forbundet. Internettet er interessant, men intet i sammenligning.

De modtager samtidigt sms-beskeder om at de er velkomne i Sverige. De  finder hinandens hænder.

Der er ikke langt igen. De vil altid høre sammen.

Senere får de at vide at TV2 News har været der med deres helikopter og transmitteret live.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s