ja. for mig er hjernen der hvor det sker. jeg ved sgu ikke helt. jeg kan godt genkende, det du skriver. jeg er samler, bestemt. jeg har den længsel efter grænseløshed. et begær efter alt, sgu. jeg er voldsomt (nærmest sygeligt?) optaget af at bekræfte at virkeligheden findes. og jeg frustreres over mine begrænsninger. som bl.a. er kroppen, ja, den skal dø, den kommer til skade, jeg forstuver en ankel. hjernen tolker skaden som smerte for mig. så er jeg også smerten i min ankel. og det kan gå den anden vej: